marts 11, &Y
Forårsklargøring af planterne
Vi har nu afsluttet klargøringen af planterne til sæson 2021. Arbejdet går ud på at beskære planterne, så kun to af sidste års ca. ti skud bevares. Disse to skud beskæres også, så der kun er ca. fem knopper på hvert skud. På denne måde vil vi opnå det ideelle antal drueklaser i løbet af sommeren. Det handler om at tøjle udbyttet, så vi kan have fokus på kvaliteten.
Alle fraskårne skud/grene trækkes ud fra ståltrådene manuelt og lægges på jorden til granulering og nedpløjning.
I marts når safterne stiger i planterne bliver skuddene bløde og kan bøjes ned og fastgøres til bæretråden. Herfra vil de nye skud og drueklaser have deres udspring.